PJ PRODUCTION

HANS THYGE & CO
ET DANSK SAMARBEJDE
SKAB EN BÆREDYGTIG & PERSONIFICERET ARBEJDSPLADS
APTO-kollektionen er fremtidens multifunktionelle løsninger, og er designet til at udvide og opgradere arbejdsmiljøet. Kollektionen byder på mere end 10 karakterskabende og inspirerende designs, som kendetegnes ved iøjnefaldende farver, organiske former og funktionelle features. Den innovative og tidsløse kollektion er designet af det anerkendte designfirma Hans Thyge & Co., i tæt samarbejde med producent PJ Production. Kollektionen er resultaten af en visionær dialog, hvor en cirkulær tankegang og et foranderligt arbejdsmiljø har været på dagsordenen. For med et voksende forbrug på verdensplan, er vi nødsaget til at inkorporere langtidsholdbar cirkulation.
Kollektionen består af en stor familie af accessories, som har taget afsæt i ovenstående udvikling, ved hjælp af en række enkle, æstetiske objekter. Selve kollektionen er bygget op omkring en specialdesignet multiklemme, som giver mulighed for at forandre, tilpasse og personificere den individuelle arbejdsplads, som tilgodeser vigtigheden af pladsoptimering. Multiklemmen kan med lethed flyttes fra én overflade til en anden, mens kollektionens øvrige objekter kan isættes lydløst, nemt og stabilt.
NAVNET BAG
FORANDRE | TILPASSE | FASTGØRE | FULDENDE
Kollektionens navn: APTO, er oprindeligt et portugisisk ord, som betyder forandring og tilpasning. Navnet repræsenterer et flertydigt budskab, hvor faktorer såsom bæredygtighed og cirkularitet er blevet inkorporeret. Kollektionen bærer tydelige præg af cirkulære designs, som ynder at forvandle den almene, lineære tankegang. For foruden at opfylde den evige søgen efter karakterskabelse i indretningen, så imødekommer kollektionen samtidig en langtidsholdbar cirkulation, med multifunktionelle løsninger til individet.